Metoder
Valg af dataindsamlingsmetode skal altid underlægges den emnekreds og repondentgruppe der skal undersøges. Derfor foreslår vi forskellige metoder til forskellige opgavetyper.
Spørgeskemaer
En spørgeskemaundersøgelse giver alle elever/studerende mulighed for at give sin mening til kende. Undersøgelsen giver et bredt, repræsentativt billede af undervisningsmiljøet i forhold til lige netop de problemer, spørgsmålene drejer sig om. Langt de fleste UMV’er gemmemføres som spørgeskemaundersøgelser.
Face to face
Et "face to face"-møde kan eksempelvis være interviews eller observationer. Metoderne producerer viden om ellers usynlige kulturer i undervisningen, og de er gode til at få viden og klarhed over problemfelter, der ikke belyses uddybende af spørgeskemaer.
Kreative metoder
Kreative metoder kan for eksempel være billedinterviews eller interviewspil, hvor samtalerne tager udgangspunkt i de billeder deltagerne tager eller tegner, eller de handlinger som de udfører i et spil. Metoderne er gode når interviewpersonerne har svært ved at læse eller koncentrere sig. Foretrækker man kvantitative data, kan vi integrere video billeder og lyd i spørgeskemaer, og gøre det muligt at få spørgsmålene læst op.